Passion og bæredygtighed-
Hvordan kan danske unge blive inspireret af unge erhvervsskole elever i Kenya – Østafrika? – (projektnummer RS –01281) — af Niels Larsen
Indledning
Denne rapport er resultatet af en undersøgelse og opdagelse af, hvordan erhvervsskoler fungerer i Østafrika – Kenya, samtidig med, at den angiver, hvad danske erhvervsskoler kan lære af unge og de kenyanske erhvervsskoler.
Ansøgningen til Danidas oplysningspulje blev accepteret i marts 2020, og billetten til Østafrika blev straks bestilt og købt. Desværre lukkede både Danmark og Kenya ned umiddelbart efter på grund af corona pandemien. 
Først i slutningen af november 2020 bekræfter Danida, at jeg kan gennemføre projektet uden at tage til Østafrika. Det blev hurtigt accepteret og derfor er rapporten og gennemførelsen af interviews og dokumentarfilmen blevet realiseret online fra Danmark, men med god hjælp og assistance fra kenyanere. Jeg måtte dog aflyse turen til Uganda, så denne rapport udelukkende viser situationen på en større erhvervsuddannelse i Kenya.
Jeg takker hermed Danida for støtten til dette oplysningsprojekt.
Niels Larsen, December 2020
Med støtte fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje.
Indholdet
Først er der en kort præsentation og oversigt over Erhvervsskole strukturen i Kenya. Dernæst kommer en præsentation af Kabete National Polytechnic, Nairobi, som er den skole vi besøgte i december 2020. Her taler vi med tre elever, én lærer og én leder af skolen. Dernæst følger en kort analyse af den måde erhvervsskolens elever og læreren ser bæredygtigheden på. Vi ser på de udfordringer og de successer skolerne har i Kenya. Endelig udfoldes nogle tanker om hel-institutions perspektivet for både danske og Kenyanske erhvervsskoler, herunder opfordring til at samarbejde med Kenyanske erhvervsskoler.
Erhvervsskoler i Kenya
Kenya er i fuld gang med at udrulle en ny skolereform, herunder også erhvervsuddannelserne. I nedenstående skema, er erhvervsuddannelserne vist til højre, medens den formelle skolestruktur er vist med de blå bokse til venstre. Nogle elever forlader allerede grundskolen efter 6 skoleår og vil kunne følge det, der kaldes ”Foundation Industrial Education”. Mange vil også blot gå ud af skolen og arbejde i den uformelle sektor kaldet ”Jua Kali” på swahili.
I stedet for gymnasiet (”upper Secondary) kan man indenfor erhvervsuddannelsen tage det, der kaldes ”Specialized Industrial Education”.
Ny skolereform
Med den nye skolereform er Kenya i gang med at styrke de faglige uddannelser og således prioriterer dem i forhold til de mere akademiske uddannelser, som i mange år, har medført stor arbejdsløshed. Hvis man ønsker at tage ”Articsan and Craft” uddannelsen går man på National Polytechnic og Technical Universities. Hvorefter man kan tage Diploma eller Bachelor samme sted. Det er State Department of Vocational and Technical Training under Ministry of Education der er ansvarlig for erhvervsuddannelserne i Kenya.
Skema over erhvervsuddannelsen i Kenya
Kabete National Polytechnic, Nairobi
Kabete NP er en national polyteknisk erhvervsuddannelse Her undervises i anvendt videnskab, håndværksbaseret uddannelse, ingeniørfag, tømmerfag, murerfaget, og mange andre uddannelser. Der er mere end 10.000 elever på skolen, så det er landets største erhvervsuddannelse.
De enkelte moduler, der gennemføres på skolen, er udviklet af Kenya Institute of Curriculum Development (KICD), der også implementerer den nye skolereform, som bygger på det kompetence baserede curriculum. Uddannelsen veksler mellem skolebaseret arbejde (læseplaner) og træning i virksomheder og på arbejdspladser (den virkelig verden).
Skolen optager elever tre gange om året: Januar, maj og september. Et modul varer 6 måneder. Diploma består af 3 moduler og Certificate af 2 moduler. I slutningen af hvert modul sendes de studerende i praktik i 3 måneder ude i virksomheder.
Bæredygtighed og de 17 verdensmål
Kabete NP arbejder specielt med mål 4.7, 12.8 og mål 17.6. Indenfor mål 4.7 arbejder skolen både på at uddanne de studerende med akademiske og tekniske kompetencer og samtidig at tænke kritisk, problemorienteret, udvikle sociale kompetencer, vedholdenhed, kreativitet og selvkontrol. Derudover arbejder skolen bevidst med balancen mellem kønnene, kulturel diversitet og menneskerettigheder (Life Skills).
Skolen arbejder både lokalt, regionalt og kontinentalt i Afrika med at udvikle erhvervsskolerne (mål 17).
Passion og bæredygtig udvikling
På Kabete NP mødte vi tre passionerede studerende, som var lykkelige for at tage en erhvervsuddannelse.
Deus Charimba, der kommer fra Uganda, er i gang med en tømmeruddannelse. Samtidig er hans store lidenskab at lære folk at plante træer og som han siger: ”Vi er alle afhængige af træer… så derfor vil jeg tilskynde at den kommende generation bevarer skoven, og plante flere træer”, fortæller han.
Mary Wanjugu er kvindelig murer studerende og kommer lidt udenfor Nairobi. Hun betragter Kabete 
NP som sit andet hjem. ”Alle kan blive murer”, fortæller hun, ”Det afhænger af indstilling og ikke om køn”. Derfor vil hun gerne være forbillede for andre unge piger, så de også han arbejde med traditionelle mandefag og blive uafhængige af en mand
Dancun Murema er i gang med en tømmeruddannelse. Han kommer fra Kisi i det sydvestlige
Kenya. Det er langt væk fra Nairobi og han ønsker at videregive sine erfaringer som tømmer til lokalsamfundet, hvor han kommer fra. Han er glad for at gå på en uddannelse, der prioriterer håndværk mere en akademisk uddannelse (white collar education), som for det meste uddanner til arbejdsløshed.
Succeser, bæredygtighed og udfordringer
De tre elever vi var sammen med viste en høj grad af social bæredygtighed, som viser sig ved, at de alle vil give noget tilbage til samfundet og til næste generation af det de har lært. Samtidig peger de også på den økologiske bæredygtighed, når Deus Charimba, nævner, at der skal plantes flere træer.
Innovation og bæredygtighed
Peter Owuor, der er lærer på skolen fortæller at skolen arbejder meget med bæredygtigt konsum og bæredygtig produktion (mål 12). Her nævner han at skolen eksporterede reservedele til Kina, fra deres mekaniske afdeling. Det skete i forbindelse med en konkurrence, hvor skolen vandt. Et andet produkt skolen er i gang med at udvikle er planter, der ikke behøver at stå direkte i jorden, men som blot står i energifyldt vand. Her er der igen tale om at innovation på skolen, betyder udvikling af produkter, der gør skolen økonomisk bæredygtig. Endelig arbejder skolen også med miljømæssig bæredygtighed. For tiden eksperimenterer de med mycelium (svampe legeme), der kan bruges til at fremstille mursten til byggeri, samt stole og stof til møbler.
Udfordringer
På erhvervsskolerne i Kenya er der imidlertid flere udfordringer. En af udfordringerne er at erhvervsuddannelserne i landet stadig er underkendt i forhold til akademiske uddannelser. En anden udfordring fortæller lederen af 
Bygnings- og ingeniør afdelingen på skolen, Peter Ochieng, er, at der mangler kvalificerede undervisere på skolen. Mange af skolens lærere er ældre og har været der i lang tid. Endelig kan man tale om mere generelle udfordringer som udvikling af et curriculum med mere lokale elementer og lokale innovative og entreprenante løsninger.
Inklusion af entreprenante færdigheder, hvor de studerende skal bruge og aktiverer de færdigheder de har fra skolen, til handling ude i den lokale virkelighed, kan være vanskelig. Forholdet mellem praktikordningen og skolens teoretiske dele, kan også være en udfordring, samtidig med at få de studerende ud i den rette praktik. Ud over kvalificerede lærere kan motivationen af de studerende være vanskelig, men nødvendigt, for at sikrere, at de ikke dropper ud af uddannelsen.
Inspiration til danske erhvervsskoler?
På flere måder har vi set, hvordan Kabete NP arbejder med bæredygtig udvikling og at både eleverne, lærerne og ledelsen har blik for dette arbejde. Her kunne danske erhvervsskoler lære fra de kenyanske. I forbindelse med udvikling af en skole hen mod øget bæredygtighed kan man tale om et hel-institutionelt blik.
I publikationen: Greening Technical and Vocational Education and Training – A practical guide for institutions fra UNESCO-UNEVOC International Centre for TVET fra 2017, gives der gode råd til erhvervsskoler om, hvordan de kan forstå og indføre mere bæredygtighed ved at bruge et hel-institutionelt blik (”Whole school Approach”).
Transformationen til en grønnere erhvervsuddannelse set med dette hel-institutionelle blik sker ved at se hele institutionen som en campus, hvor drift, organisation (elever, lærere, ledelse og teknisk og administrativt personale), indhold med læreplaner, konsum af føde og genbrug ses i et hele. Et andet område er læseplaner og indholdet af undervisningen der kan ses i forhold til bæredygtig udvikling. Udvikling og nytænkning ses også i forhold til bæredygtighed. Ligeledes er samarbejdet med lokalsamfundet og virksomheder og praktikordninger i andre lande en del af dette hel-institutionelle perspektiv for at udvikle skolens kultur i bæredygtige baner.
For at implementerer uddannelse for bæredygtig udvikling i erhvervsuddannelserne foreslår UNESCO- UNEVOC fire indsatsområder. Først, at alle på erhvervsuddannelsen bliver involveret i at forstå og finde konsensus om, hvad det vil sige at arbejde mod hel-institutionelt perspektiv. Dernæst at udarbejde visioner, missioner om rationalet og konkrete mål for at udvikle institutionen hen mod denne vision både på kort og på langt sigt. Her kan mål 17 om partnerskaber være en del af et langsigtet mål, hvor en erhvervsskole i andre lande (f.eks. Kenya) kunne være en partner. Som det tredje forslår UNESCO-UNEVOC at implementere målene i alle afdelinger, tildele ressourcer og sørger for virkeliggørelse i alle led. Endelig skal der, som det fjerde, etableres et opfølgningssystem, der sikrer at udviklingen går i den ønskede retning.
Afslutning
Målet med dette oplysningsprojekt var at finde ud af, hvordan erhvervsskolerne ser ud i Kenya og ikke mindst snakke med unge studerende der og høre om deres forhold til bæredygtighed og visioner.
I Filmen: Passion og Bæredygtighed, der er produceret til dette projekt, viser de unge på erhvervsuddannelsen i Kenya at de både har en stolthed og passion for det, de er i gang med at uddanne sig til. Samtidig har de også visioner om, hvad det betyder i et socialt og miljømæssigt bæredygtigt perspektiv, når de er færdige med deres uddannelse.
I forbindelse med dette projekt tilbyder jeg: oplæg, filmvisning, diskussion og guide til erhvervsskoler, der ønsker og er interesseret i at samarbejde eller bare høre om erhvervsuddannelser i Kenya og bæredygtig udvikling. KONTAKT: niladk5@gmail.com
Ud over kontakten til Svendborg Erhvervsskole og Tietgen skolen i Odense har jeg kontakt til DEG, Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, som vil annoncerer mit projekt. Derudover tager jeg selv kontakt til flere erhvervsskoler, blandt andet Tradium i Randers, EUC Nord i Hjørring og Frederikshavn og NEXT i København, der er den største erhvervsskole i Danmark.
Dokumentarfilm:
Watch our videos here!
Litteratur
Dubois, L, Balgobin, K., Kelemba G. et al. (2010), Integrating Sustainable Development in Technical and Vocational Education and Training. UNESCO-UNEVOC.
TVET Country Profile, Kenya (2018), UNESCO-UNEVOC
Greening Technical and Vocational Education and Training. A practical guide for institutions. (2017). UNESCO-UNEVOC.